Aarhus Universitet (AU) blev grundlagt i 1928 og har siden udviklet sig til et stort dansk universitet med et stærkt internationalt omdømme på tværs af hele forskningsspektret. AU er rangeret som et af verdens topuniversiteter. Universitetet var nummer 65 på Shanghais liste i 2018, og er blandt verdens 100 bedste universiteter for 17 ud af 42 områder i de seneste 2018 QS World University Rankings by Subject.
Ingeniørområdet ved Aarhus Universitet danner en solid ramme for drift og udvikling af ingeniøruddannelserne i overensstemmelse med markedsbehovene, for en unik samarbejdsmodel med industrien og for et stærkt voksende forskningsmiljø. Institut for Ingeniørvidenskab (ENG) er en del af AU Engineering ved Aarhus Universitet . Instituttets mål er at sikre en tydelig sammenhæng mellem samfundsinvesteringer i ingeniørdisciplinerne og ingeniørdisciplinernes bidrag til en stærkere dansk økonomi.
Institut for Ledelse er en del af Aarhus BSS, et af de fire fakulteter på Aarhus Universitet . På Institut for Ledelse underviser og forsker vi i ledelse, virksomhedskommunikation, markedsføring og innovation samt entreprenørskab og informationssystemer. Vi har et internationalt fokus i vores forskning og uddannelser. Institut for Ledelse er også en international arbejdsplads med mere en 17 forskellige nationaliteter, som forsker sammen.